Blogindlæg uge 48
Studiegruppen er i de næste uger, blevet splittet op på grund af vores valg af valgfag. Derfor har vi besluttet af dele bloggen ud imellem os, så vi kan få et indblik i alles hverdag i disse valgfagsdage. I denne uge er det mig Dennis der står for bloggen.
Mit valgfag er visuel kommunikation, vi har i de første dage haft fokus på den didaktiske tanke omkring kreative aktiviteter for børn. Det er nogle af disse didaktiske modeller (nogle som vi ikke gennemgik i uge 41) jeg her vil forklare og uddybe, da de er en vigtig del af den pædagogiske virke i hverdag.
Didaktik
Didaktikken er i de pædagogiske øjnene planlægning af aktiviteter/undervisning, hvor der er fokus på at nå en række pædagogiske mål. Det vil altså sige at didaktikken handler om hvad aktiviteten indeholder rent undervisningsmæssigt (hvad børnene lærer). Det er i planlægningsperioden pædagogen stiller sig selv spørgsmålene hvem, hvad hvornår og hvordan? osv. Her er det, at de didaktiske modeller kommer ind i billedet som et hjælpemiddel til denne proces.
Malcolm Ross:
Malcolm Ross forstår leg som frivillig, kreativ og lystbetonet og han mener altid, at udvikling af kreativitet og skabende udtryk foregår i en legende proces. Modellens yderste cirkel, der omkranser den skabende proces, kalder Ross leg, eller "the potential space", der er et mulighedernes frirum
Impuls:
Er kernen i modellen og drivkraften for al skabende aktivitet. Impulsen aktiveres, når nye oplevelser og følelsesmæssige erfaringer ikke umiddelbart kan rummes i barnet. Impulsen aktiveres af både indre og ydre følelsesmæssige forstyrrelser og kan have sin oprindelse i natur, kultur, hverdagsliv eller fiktion, ubevidste eller iscenesatte, individuelle eller kollektive begivenheder.
Sansning: Skærpelse af sanser
I skabende arbejde er sanserne grundlæggende, idet der er en direkte sammenhæng mellem sansning og opmærksomhed på tanker og følelsesmæssige indtryk i hverdagen. barnet har brug for at udforske sine sanseindtryk og stole på sine sanser da dette er grundlag for tryghed og selvværd.
Media: Udvikling af mediekendskab
Det er vigtigt at stifte bekendtskab med forskellige medier, forstået som forskellige udtryksformer, f.eks. Dans, musik eller tegning. Ved at man giver barnet mulighed for at iagttage, undersøge samt selv eksperimentere med varierede medier og at opleve sine udtryksmuligheder, udvikles grundlaget for at være kreativt skabende.
Håndværk: Udvikling af håndværk og materialekendskab
Barnet har brug for at lære at håndtere forskellige materialer og teknikker. Her kræves der håndværksmæssig kunnen og indblik i redskaber og teknikker. Derfor kræver det en voksen, der kan vise hvordan man bruger redskaber, materialer og teknik, med fokus på processen.
Fantasi: Udvikling af fantasi
Fantasi er evnen til at få ideer og danne sig forestillinger. Forestillingsevnen er i gang, når man bearbejder sine oplevelser ved hjælp af indre billeder, og de bliver redskaber som er med til at forstå og skabe løsninger. Fantasien kan åbne for ukendte områder og bringe nyt stof til logisk erkendelse.
Malcolm Ross’ model er et hjælpemiddel som vi pædagoger kan bruge i situationer hvor vores planlægning mangler svar på spørgsmålet “Hvorfor?” vi sætter en kreativ aktivitet i gang samt “hvad?” vi kan forvente børnene får ud af disse aktiviteter. Står man i stedet med spørgsmålet “hvordan?” en aktivitet skal skrues sammen med henblik på at have den didaktiske tilgang. Har to norske forskere og undervisere i didaktik (hiim og hippe 1997) udviklet den didaktiske relationsmodel, som kan hjælpe en på vej mod en bedre forståelse for, hvad man skal tænke over i planlægning af en didaktisk aktivitet.
Den didaktiske relationsmodel:
Indeholder 6 områder som alle på en eller anden måde skal hænge sammen, når man planlægger en didaktiske aktivitet.
Børnenes læringsforudsætninger
I enhver aktivitet skal man tage udgangspunkt i, hvad børnene kan, hvilke relationer de har, samt hvor stor spredningen er i deres udvikling. Samt om man vil arbejde med homogene grupper (på samme udviklingsniveau), eller vil man have børn med, der er forskellige på et eller flere områder? dette afhænger af aktivitetens mål.
Aktiviteters mål
I forbindelse med planlægning af aktiviteten er det vigtigt at gøre sig bevidst om målet for aktiviteten, dette kan være i det kropslige, det kognitive, det psykiske eller det sociale oplevelses- og udviklingsområde. Man kan ikke skille udviklingsområderne fra hinanden, men man kan udvælge et fokusområde for aktiviteten..
Læreprocessen
Hvordan skal børnene lære noget i denne aktiviteten, er også noget man skal forholde sig til, skal de sanse, spejle, imiterer, fantasere osv. samt være bevidst om hvordan man kan holde børnenes interesse og hvordan man kan motivere lige netop denne børnegruppe.
Rammefaktorer
Hvilke rum er tilgængelige, og hvor skal eller kan aktiviteten foregå? Inde - ude - i skoven - ved stranden - på engen - i byen - på legepladsen - i stuen - i gangen - på trappen - i tumlerummet - i idrætsrummet eller et helt andet sted?
Hvilke materialer har man til rådighed? Og hvad vil man bruge?
Hvor meget tid vil og kan man bruge på aktiviteten?
Dette er spørgsmål som er nødt til at stille sig selv, når man tænker på rammen omkring ens aktivitet.
Indhold
Aktivitetens indhold skal man udvælge, udvikle og tilpasse efter børnenes forudsætninger/udviklingsniveau, de udvalgte læringsmål samt de rammer, man har til rådighed. Derudover er der flere forhold, der kan justeres i selve aktiviteten, både i de forberedende overvejelser og undervejs i aktiviteten.
Vurdering
Ser man tegn på, at målet blev opfyldt, og om man arbejdede i den ønskede retning? Har man gjort observationer, der har givet en nye indtryk af børnenes ressourcer? Er der noget, man vil justere på til næste gang, så alle børn kan deltage og få et udbytte af det?
Dette skal man tænke på efter aktiviteten er afsluttet, så man kan vurdere om ens aktivitet er gået godt eller dårligt og om man vil gentage eller ikke gentage aktiviteten en anden gang.
Der findes mange flere forskellige didaktiske modeller, som alle kan hjælper pædagogen i forskellige retninger, med sine didaktiske planlægning og arbejdet med børn/borgere. jeg har valgt disse to da de hjælper os på et helt basalt niveau i vores virke i fremtiden, hvis vi skulle blive i tvivl om hvordan, hvad og hvorfor vi gør de ting vi gør og for vi sætter de ting i gang som vi gør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar