Hvad er didaktik egentlig for en størrelse, det er det vi gerne vil undersøge i denne uges blog indlæg
Dogme: Vi har valgt at lave et dogme for dette blog indlæg: Drengene er skribenter, og pigerne må kun stille spørgsmål.
Didaktik kommer fra græsk og betyder i sin oprindelse undervise/belære. I dag bliver ordet brugt som et undervisningsbegreb, der dækker over en lang række områder og forskellige undervisningsformer det være sig: undervisning der formidler, kommunikation, socialt samspil, dialog, kreativ proces, kunst, tænkning og løsning af problemer.
Didaktik som pædagogisk tilgang har til formål at forbedre praksis og den teoretisk refleksion. Derfor bevæger didaktikken sig mellem pædagogisk teori på den ene side og praktisk-pædagogisk handling på den anden. Didaktisk refleksion handler om at tænke forskellige alternativer og mulige løsninger igennem i en planlægnings situation. Den hjælper til at sætte ord på det, man gør i praksis.
“Når man for eksempel bruger begreber som forudsætninger, rammefaktorer, fysisk miljø, tavs viden og børnehavekultur, har alle disse begreber til formål at beskrive det virkelige liv i børnehaven. Uden begreber kan man hverken forstå, forklare eller påvirke de faktorer, som har indvirkning på pædagogisk praksis”. Lillemyr & Søbstad, s.1(1993)
Didaktikken er altså et hjælpemiddel til pædagoger som fortæller dem hvad, hvordan og hvorfor de gør, de ting de gør. Pædagogerne skal hjælpe børn videre mod deres nærmeste udviklingszone (Vygotsky) hvor børnene udvikler sig bedste muligt i en given situation.
NUZO Modellen
Vi vil nu komme kort ind på nogle bestemte former for didaktik, og hvad de bruges til i praksis:
Almen didaktik er:
- Undervisningslære.
- At undersøge og understøtte processer, som fremmer læring bedst muligt.
Skjult læring er:
Uplanlagt læring.
- Læring for lærerens skyld.
- At fremme konkurrencen frem for samarbejdet.
- Socialisering efter forskellige segmenter.
Normativ og deskriptiv didaktik er:
- Undervisningen skal skabe solidaritet mellem mennesker.
- Undervisningen er aldrig objektiv
- Skabe stabile forandringer hos de deltagende. (Lauridsen, 2010)
Når man tænker didaktik og nærmeste udviklingszone, kommer vi ikke udenom de tre læringsrum, da disse begreber går hånd i hånd. Didaktikken lægger vægt på hvilke læringsformer, og hvor barnet er i forhold til udviklingszone. Ligger de tre læringsrum vægt på pædagogens position i forhold til barnet. Eller med andre ord om en given aktivitet er voksenstyret eller børnestyret.
De tre læringsrum er:
- Den voksne går foran (eller som vist på billedet, bære barnet)
- Den voksne går ved siden af barnet.
- Den voksne går efter barnet.
I det første læringsrum er der tale om aktiviteter, hvor der er lagt en plan af pædagogerne. Planer for hvordan, hvorfor og hvad børnene skal lære - altså en voksenstyret “leg”.
I det andet læringsrum er det lege og aktiviteter, hvor børnenes ideer og forslag, er med til at forme et givet projekt. Børnenes ideer gribes i nuet, og videre arbejdes af pædagogerne.
I det tredje læringsrum er det den frie leg, og de læringsmuligheder som omgivelserne giver, der er på spil. Her overvejer man hvilke muligheder de fysiske rammer giver barnet for at udfolde sig og få udfordringer. Pædagogen får et indblik i hvordan barnet organiserer sine lege på egen hånd.
De tre læringsrum vil overlappe hinanden mere eller mindre hele tiden. Opdelingen giver pædagogen mulighed for at analysere sin egen praksis og barnets evne til selv at udvikle sig. De kan også bruges til at planlægge aktiviteter, hvor et barn bliver presset ud af sin comfort zone. Her går pædagogen ikke foran barnet men ved siden af eller efter, det samme gælder omvendt (Reitzels, Hans 2018)
Referenceliste:
Evaluering af dogme:
Vores konklusion er at vi nok skal øve os lidt mere, da det har været en stor udfordring for os at komme ud af vores komfort zone. Drengene klarede opgaven nogenlunde, og de to af pigerne knap så godt. Denne proces er helt sikkert noget vi vil tage op igen, da det er en svær proces, når der er nogle i gruppen der er vant til at være styrende og lidt dominerende.
Vores konklusion er at vi nok skal øve os lidt mere, da det har været en stor udfordring for os at komme ud af vores komfort zone. Drengene klarede opgaven nogenlunde, og de to af pigerne knap så godt. Denne proces er helt sikkert noget vi vil tage op igen, da det er en svær proces, når der er nogle i gruppen der er vant til at være styrende og lidt dominerende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar