onsdag den 17. oktober 2018

Uge 42 - Psykologi

(Hvorfor) Er det vigtigt for pædagoger at have viden om psykologi?

Det er vigtigt i det pædagogiske arbejde at kunne forstå mennesker, støtte samt hjælpe dem i deres udvikling. Det at forstå børns reaktioner og adfærd i nogle bestemte situationer er vigtige elementer i udførelsen af det pædagogiske arbejde. Igennem studiet er der en del om psykologi, grunden til dette er: Når man skal arbejde med mennesker, er et af nøgleordene at forstå dem og deres bevæggrunde.  

Tilknytning er barnets tilbøjelighed til at søge nærhed, omsorg og beskyttelse hos en bestemt person, når det er bange, ked af det eller lider fysisk nød. Det er medfødt  og dermed - determineret af evolution.
Bowlby er en af dem som har stort fokus på psykologien. I sin oprindelige teori vægtede han tilknytningen mellem mor og barn, som en vinkel der i dag er for ensidig, da flere andre end forældrene er involveret i omsorg for barnet. Generelt har barnet brug for social kontakt for at udvikle sig. Det sociale har stor betydning for det enkelte individ, da vi har brug for tilknytning for at overleve. (Krøigaard, s. 83).

Et menneskes erfaringer med tilknytninger, trygge og utrygge, er med til at danne et forventningsmønster, som vi møder andre mennesker med, ifølge Bowlby. Forventningsmønsterne og tilknytningerne er med til at præge vores måde at reagere på, med hensyn til de relationer vi danner. Dette gælder for de børn, unge og voksne, vi som pædagoger kommer til at arbejde med, men det gælder i lige så høj grad for pædagogen selv. En tryg tilknytningsform hos en pædagog vil gøre det nemmere for pædagogen at skabe udviklingsstøttende relationer. (Reitzels, 2018)

Ved at sætte tilknytning og pædagogikken sammen, så får man sikre, ængstelige og klæbende, ængstelig undvigende tilknytningsmønstre.

Det sikre tilknytningsmønster
  • Barnet har en naturlig kontakt til nye og kendte voksne
  • Vil gerne prøve nye ting
  • Leger rolle og regellege, relateret til voksenverdenen  
  • Føler sig tryg i en uvant situation.
Det ængstelige og klæbende tilknytningsmønster
  • Afprøver tryghedspersoner
  • Har vanskelighed ved at blive i en leg
  • Bange for at blive forladt
  • Meget spørgende i nye situationer
  • Afprøvende i leg med andre
Det ængstelige undvigende tilknytningsmønster
  • Indelukket
  • Leger meget selv, eller ved siden af andre
  • Taler ofte med sig selv uden krav på om andre svare
  • Har få kontakt personer (Munkholm, Bowlbys teori)


Referenceliste

Reitzels, Hans, Pædagogik, introduktion til pædagogens grundfaglighed, forlag 2016

1 kommentar:

  1. Kære gruppe 1A
    Efter gennemlæsningen af jeres indlæg, talte vi om i vores gruppe, at vi savnede en uddybning af, hvorfor det er vigtigt for pædagogen at have viden om psykologi. Det var jeres overskrift, men der blev ikke svaret klart på det.
    Indlægget føltes også lidt som en hurtig gennemgang af jeres noter fra undervisningen, hvilket kan tabe læseren undervejs.
    Hvad har I selv fået ud af læsningen/undervisningen?

    Refleksionsspørgsmål:
    Hvordan vil I som pædagoger observere børn/borger for at finde ud af, hvilken tilknytning I har til dem, og børn/borger indbyrdes?
    Hvad kan man som pædagog gøre for at ændre børn/borgers tilknytningsforhold?

    Kh
    Gruppe 6B

    SvarSlet

Uge 50 - Sanser I dette blogindlæg har vi valgt at skrive om sanser, da de har en afgørende rolle i barnets opvækst og trivsel liv. S...