I det sidste blogindlæg vi lavede, handlede om højtlæsning. Det satte nogle tanker i gang og vi kom til at tænke på nogle af de forskellige kommunikationsformer der findes.
Her i blandt brugen af tegn til tale, piktogrammer og social story, som er opdelt i afsnit herunder.
Piktogramer:
Piktogrammer gør det muligt for pædagogen at kommunikere, hvad der skal ske i løbet af dagen. Dette bringer brugen af det talte sprog ned på et minimum, hvilket har den effekt at nedbringe forstyrrelser i den opgave man sidder med her og nu.
Tegn til tale: har til formål at understøtte det talte sprog med simple tegn, dette har relevansen når man blandt andet arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse. Udfordringen her kan være at sidde med en borger på 40, der har sprog, tænker og taler som en 3-årige.
Sociale historier er: Små historier der beskriver sociale situationer - Hvad sker der?
Sociale historier informerer om, hvad personen gør, tænker og føler i en situation.
Derudover giver det anvisning på, hvordan man skal optræde i situationen - Hvad gør man?
Social story blev udviklet af Carol Gray i 1990. Det er et redskab der kan bruges når man står overfor et barn der har svært ved en opgave. Dette redskab er til, for at skabe gennemskuelighed og klarhed omkring hvad der skal ske i en given situation. I linket nedenfor kan I læse mere om social stories.
Milepæl Tabellen:
I milepæl tabellen nedenfor kan vi se hvilke sproglige milepæle der sker i hvilken alder. Dog skal man være bevidst om, at alle ikke tilegner sig sproget lige hurtigt, vi lære alle i den samme rækkefølge, men vi lære ikke lige hurtigt. (Kristensen, 2016, s. 137)
figur 6.6
NUZO-modellen:
Ifølge Vygotsky NUZO-model er det grønne område, hvor barnet kan selv, det gule område er der hvor barnet skal have hjælp og det røde område er der hvor målet for udviklingen sker. Det er pædagogens rolle at ramme der, hvor barnet bliver udfordret uden, at det bliver udfordret så meget, at man tager modet fra barnet. Lige så vigtigt er det at barnet bliver udfordret så meget, at barnet ikke kommer til at kede sig. Det er derfor pædagogens rolle at opbygge et såkaldt stillads. (Kristensen 2016 s. 139)
Stillads:
Der findes seks kendetegn for et godt stillads:
- Det vækker barnets interesse.
- Det forenkler opgaven sådan, at barnet kan løse den.
- Det styrer og holder barnet på rette spor mod et mål.
- Det synliggør vigtig træk i problemløsningen.
- Det kontrollerer frustration og justerer risiko.
- Det viser løsningen eller elementerne i den.
Smitte-modellen:
Når barnet mestrer udviklingszonen er tiden inde til at bygge et nyt stillads.
SMTTE-modellen er en af de modeller der kan yde støtte i det sprogpædagogiske arbejde. Den giver mulighed for at springe rundt mellem de forskellige punkter så man er ikke fastlåst. SMTTE-modellen kan bruges på mange forskellige tiltag det være sig sprog eller inklusion eller hvad man selv finder på. (Kristensen 2016 s.145)
Konklusion:
Sprog er alle vegne omkring os både i form af det verbale og det nonverbale sprog. Det er derfor vigtigt, at man tilegner sig sprog i alle dens afskygninger. På baggrund af de forskellige redskaber der er blevet nævnt i dette blogindlæg har vi givet vores bud på hvordan vi som pædagoger kan være med til at udvikle sproget hos mange forskellige mennesker med de forskellige sproglige udfordringer de har.
Referenceliste: Pædagogik introduktion til pædagogens grundfaglighed kap 6.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet er skrevet i et sprog der er til at forstå og det er sat overskueligt op i forskellige små afsnit. Det er også flot at de har fået en teoretiker med ind i bloggen og de to modeller. Men jeg mangler en uddybelse om, hvor piktogrammer og tegn til tale kommer fra og også hvorfor kommunikationsformer er valgt. Ellers er det flot
SvarSlet