Uge 47 - Læringsmiljøer

Vi har i denne uge valgt at skrive om læringsmiljøer. Dette er endnu et vigtigt pædagogisk redskab idet, det giver pædagogen mulighed for at reflekterer over hvorfor, hvordan, hvor, hvem og ikke mindst vores egen rolle i forhold til forskellige aktiviteter.

Grunden til, at det er så vigtigt at reflekterer over forskellige læringsmiljøer, er konsekvensen ved ikke at gøre det. Det kan godt være at vi ser på et rum i en daginstitution på én måde, men det kunne jo være at det samme rum kunne bruges til noget helt andet i forhold til de aktiviteter, som skal udvikle børnenes kompetencer. Det hele afhænger af øjnene der ser, og hvordan vi tænker, som pædagoger.

Noget af det der er vigtigt er, at rummene ser indbydende ud samt understøtter mangfoldighed. Dette kan gøres ved at lave forskellige læringsmiljøer hvor der foregår forskellige aktiviteter. Læringsmiljøer finder ikke kun sted indenfor, da det ligeså godt kunne være på legepladsen eller på fodboldbanen. Herunder er der en række bud på forskellige læringsmiljøer:

Grøn stue som læringsmiljø: Grøn stue er indrettet ud fra leg og læring med særligt fokus på børns rollelege. Derfor er der en dukkekrog og køkken i det ene hjørne, hvor der for eksempel kan leges med dukker eller far, mor og børn. Der er også en butik, hvor børnene kan sælge og købe. I rummet er der også et eventyr tema med riddere, drager, prinsesser osv.

Gul stue som læringsmiljø: Gul stue har fokus på matematisk opmærksomhed, kreativitet, samarbejde og sociale kompetencer. Her findes der træklodser i forskellige størrelser og formet-, Lego, magneter og kuglebane, som børnene kan bygge med, sammen, alene eller som parallelle.

Legepladsen som læringsmiljø: Eksempelvis omkring institutionens sandkasse er der fokus på eksperimenterende leg. Den voksne finder vand, presenning og diverse rør frem, så der kan laves søer og konstrueres vandbaner i sandkassen.

Håndvask som læringsmiljø: Når der skal vaskes hænder i institutionen: er der fokus på at lære at stå i kø og vente på tur. Den pædagog, der er til stede, skal hjælpe børnene til at vente, til det bliver deres tur. Der er også billeder på væggen af, hvordan børnene skal vaske deres hænder og en vaske hænder-sang til de yngste.

Bleskift som læringsmiljø: Bleskiftet ses som et omsorgsmiljø, hvor barnet mødes med smil og en nærværende voksen. Barnet skal lære, at det er betydningsfuldt, og at de voksne holder af det.

Sprogligt læringsmiljø: I løbet af hele dagen og på alle steder er den voksne barnets sproglige rollemodel, for eksempel i sine benævnelser af ord, når hun gentager og artikulerer ordets og bogstavernes lyde, og i den kommunikation, der foregår omkring bordet, når der spises. Skriftsproget er en del af hverdagen og tænkes eksempelvis ind ved kasser med legetøj sammen med billeder. Pædagogerne laver dialogisk læsning som aktivitet og rimer med børnene. Deres billeddokumentation af både hverdagens leg og særlige aktiviteter inviterer børnene til at tale om billeder og skriftsprog, både indbyrdes og til deres forældre.
Kropsligt læringsmiljø: Et af rummene er indrettet med særlig fokus på børns bevægelse. Her har barnet mulighed for at klatre, hoppe, trille, rutsje og bevæge sig til musik. Den voksne er til stede for at støtte børnene i at afprøve nyt og udfolde sig.
Inkluderende læringsmiljø: Når en institution har særligt fokus på social inklusion i børnefællesskabet, betyder det, at der er fokus på den fælles virksomhed. Børn har dermed altid mulighed for at være socialt sammen med andre, enten børn eller voksne. De voksne arbejder med at lære børn at sige ja til, at andre børn må være med til at lege, ved at være til stede i legene både inde og ude. Til samling og i andre situationer taler de med børnene om, hvilken betydning det har at være med i en leg og at være gode venner. (Nyvang, Hostrup, M (2014) p. 154 - 155)

Disse læringsmiljøer udgør et rum for udvikling af både sociale, personlige og faglige kompetencer, som danner grundlag for børns muligheder og livschancer videre i livet. Det er de miljøer, der stilles til rådighed, hvor børn kan lære forskelligartede færdigheder og kompetencer.

En måde at tænke læringsmiljøer på, er ud fra modellen omkring læringsmiljø. Det første pædagogerne starter med at kigge på er de blå cirkler, i forhold til “hvor skal læres”, “hvad skal læres”, og “hvem skal lære”. Dette er et overblik over hvilket rum aktiviteten skal foregå i, hvad formålet er med aktiviteten i forhold til om det fx er sproglig udvikling der er fokus på, og til sidst hvilket barn/børn pædagogeren gerne vil udfordre, samt udvikle på. På baggrund af de ovenstående overvejelser, går pædagogerne i gang med at planlægge aktiviteten, samt at kigge på hvilken rolle pædagogerne har. Dette kan fx være, at pædagogen kan være den refleksive, som holder sig lidt i baggrunden, og barnets selvbestemmelsesret og medbestemmelse er vigtigheden ifølge Kampmann. Omvendt kan pædagogen have en mere målrettet indsats, hvor pædagogikken er struktureret, og barnet har ikke så meget at sige i forhold til aktiviteten ifølge Brostrøm. Efter aktiviteten er blevet udført er det en god ide at sætte sig ned i personalegruppen og lave en evaluering, samt revidering af aktiviteten. Her kigges der på om der er noget som skal laves om, eller om aktiviteten kan gøres endnu bedre, så flere børn bliver inkluderet.

Som afrunding til dette blogindlæg mener vi at læringsmiljøer foregår hele tiden i en daginstitution, hvor pædagogerne rammesætter, organisere og tilrettelægger forskellige aktiviteter, der understøtter børnenes kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling. Men vi skal også huske at læring kan ske på alle tidspunkter og i alle situationer, og at læring finder sted, når barnet deltager i fællesskaber. Der er ikke noget rigtig eller forkert læringsmiljø, og det kan være at det ene læringsmiljø virker for et barn, men ikke sikkert at det virker på de andre børn som er med i aktiviteten. Det handler hele tiden om at se muligheder frem for begrænsninger. Pædagogerne skal  skal nemlig skabe den bedst mulige udvikling for børnene, så de ikke bliver begrænset i at udvikle sig. På baggrund af det skal vi pædagoger skabe lige muligheder for børnene, men med forbehold at alle børn lærer i forskellige tempo.

Referenceliste: Nyvang, Hostrup, M (2014) Inkludernde dagtilbudspædagogik akademisk forlag