Uge 46 - Familieformer

Mange forskellige former!!

Familien er et evigt tilbagevendende emne – og altid aktuelt.

Hvilket vi kan se på de mange forskellige familieformer der er kommet til gennem de sidste mange år. Det er derfor væsentligt at vi som pædagoger skal kunne forholde os til dem alle. Derfor har vi i dette blogindlæg valgt at tage fat om nældens rod, og prøve at komme med vores bud på hvordan vi kan forholdes os til dette fænomen.

Familiebegrebet har udviklet sig meget fra kernefamilie med mor, far og to børn. Til en familie med et eller flere fælles børn. Selvom den traditionelle kernefamilie stadig er den mest udbredte, kommer der flere og flere forskellige måder at danne familie på. F.eks. opererer Danmarks Statistik med hele 37 forskellige familietyper som alternativ til kernefamilien.

Der er sket en stor ændring fra 1960’erne og frem til nu, i form af en stor vækst i industriproduktionen. I 1970´erne sker der det, at den traditionelle forsørgerrolle ændre sig. Det hviler ikke længere på manden at forsørge familien, den er heller ikke forbundet med den samme værdighed som før 1970érne. Det bliver mere reglen end undtagelsen at begge forældre er på arbejdsmarkedet.

Den store mangel på arbejdskraft, gjorde at kvinder skulle på arbejdsmarkedet. Derved skete der en reel transformation af familiens funktion og arbejdsfordeling. Kvinders funktion i hjemmet i form af tøjvask, børnepasning og madlavning er ændret, og er i større grad varetaget af velfærdsstaten ved pasning i institutionerne. (Nielsen og Hansen, 2016, s. 209). I det senmoderne samfund er det moderne familieliv et balance projekt mellem individ og fællesskab, der vil tage form i det hverdagsliv man indgår i. Selve familielivet og hjemmet er grundlæggende det sted for samvær, rekreation, omsorg og pleje. Vi er tvunget til i det moderne hverdagsliv at navigere i ofte ukendte terræn, hvor vi ofte kun med os selv som kompas. Dette kompas er udviklet og opretholdes gennem nære og tætte relationer til andre mennesker. (Nielsen og Hansen, 2016, s. 216-217).

Institutionerne kan have forskellig karakter, men fælles for dem er, at vi som borgere i det senmoderne samfund er tvunget til at have tillid til institutionerne. Et eksempel på, hvordan vi er gået fra, at den primære socialisering var det normale til, at den sekundære socialisering i forhold til børnepasning i den vestlig verden er det normale. Det betyder, at forældre og børn bliver helt afhængige af, at der er eksperter som kan tage over, mens forældrene er på arbejde. I dag er de personer, små børn ser mest til i løbet af en almindelig dag således pædagogerne, som er eksperter i børnepasning. Forældrene er derfor nødt til at stole på, at pædagogerne gør deres arbejde ordentligt, og at de relevante myndigheder holder øje med børnehaven i forhold til fx fødevaresikkerhed, sikkerhedskontrol af legepladser og hensigtsmæssig indretning af transportveje til og fra institutionen.

I det senmoderne samfund snakker man om 4 familietyper, alle med forskellige syn på hvad der vægtes højest:

Teamfamilien:

Familien hvor individualitet og fællesskab vægtes højest, her taler man om en familie der er moderne og stærk resursemæssigt. Her opdrages der demokratisk, altså at børnene også har noget at skulle have sagt, når der træffes beslutninger i familien, og der bliver lært at argumentere for sine holdninger.

Svingdørsfamilien:

Familien hvor individualiteten stadig vægtes højt, men fællesskabet vægtes lavt. Dette er stadig en moderne familien, dog med svage ressourcer. Der opdrages på laissez-faire maner, altså en “lad ske/lade stå til”. Denne typer også har svage normer betyder dette at børnene gør mere eller mindre som de lyster. dette giver en stor individuel frihed men et meget begrænset fællesskab.

Den patriarkalske familie:

Er en familie, hvor individualiteten vægtes lavt og fællesskabet højt er. Det er en traditionel, stærk familie med faste normer og en autoritær opdragelse. Her er det hierarkiet der hersker, og dermed også en begrænset individuel frihed dog er der her en meget stærk fællesskab.

Det sociale akvarium:

Familien hvor hverken fællesskab eller individualitet vægtes højt, er. Her har vi med en svag familie, med svage normer at gøre. her hersker laissez-faire opdragelsen og en genneral “lade stå til” livsstil, da der hverken er fælles aktiviteter eller individuel aktiviteter.(Erhardi, 2018)

Disse 4 familietyper, er en smule karikerede, hvor mange vil se sin familie som en blanding af to eller flere typer. Derfor er det meget vigtigt at vi som pædagoger er åbne og anerkende over den form for familie barnet kommer fra.

Referenceliste:

Nielsen, S og Hansen, G, (2016) Køns Seksualitet og mangfoldighed: Samfundsliteratur

Erhardi, (2018) Familien i det senmoderne samfund

(https://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10576)