Vi skulle lave kulturprojektet i ugerne 38 - 39.
Vi var alle spændt og utålmodige, da vi ikke vidste hvad projektet gik ud på. Inden projektet startede så vi videoer og læste en del tekster, som var en introduktion. Dette var forvirrende og endte med at brede panik blandt de studerende.
Vi mødte op i gymnastiksalen, og var spændt på hvad Mads Sigurd og Anne havde og sige om selve kulturprojektet. Det var ikke et normal undervisningslokale, men en gymnastiksal et frit rum, hvor vi skulle være aktive og bruge os selv og hinanden. Nogle klatrede op ad væggen, andre legede med bolden, mens andre valgte at sidde i grupper og snakke om kulturprojektet. Der var en god stemning i rummet, og alle var friske og glade.
Lærerne havde planlagt forskellige aktiviteter, vi skulle blandt andet råbe en salme til en vvs bil samt lege forskellige lege. Vi var alle lidt indelukket, anspændte og syntes aktiviteterne var meget grænseoverskridende - dels fordi der var et andet hold tilstede, som vi ikke kendte, men samtidig også fordi det tog os lidt tid at bevæge os ud af vores komfortzone.
Lærerne var meget engageret og motiveret, og det smittede af på os. Vi endte ud med at være lige så engageret i at synge, skråle og lege med. Stemningen var god, og vi var trygge i det vi gjorde, og vi følte os som en del af et større fællesskab. Vi fik øjenkontakt, smil og nærvær fra både lærerne og andre studerende. Dette gav os mere selvtillid og selvværdsættelse, som er anerkendelse i den solidariske sfære ifølge Axel Honneth.
Vi arbejder både i store og små grupper, hvilket er med til at udvikle os, og gøre os mere omstillingsparat. I starten var der noget der hed Hold A og Hold B, men sidst på dagen blev vi et hold. Dette ilusteres ved arbejdede i et inkluderet fællesskab, hvor vi skabte orkesteret “ The Orchestra PS18AB”. Her refererer vi til Jenny Bohr, som siger at inklusion handler om, at alle børn er til stede, deltager aktivt, er anerkendt og accepterede samt sikres læring og udvikling gennem det, der foregår i fællesskabet (Bohr, 2103)
Vi er nu en uge inde i kulturprojektet.
Der er ingen tvivl om, at denne første uge i kulturprojektet har været med til at udvikle os. De kreative ideer fosser nærmest ud af os, og det er bestemt ikke kun de fysiske ideer, der kommer nemmere til os, men også spørgsmålet om, hvorfor vi nu engang gør som vi gør. Vi reflekterer langt mere end vi gjorde i starten, omkring vores egen udvikling.
Verden som vi kender den, vil aldrig blive den samme.
Det virker som om, at i har haft nogle tanker bag teksten, men vi syntes, at der mangler lidt faglig begrundelse og fængende sprog for at hæve det et niveau.
SvarSletDe faglige afsnit, hvor der refereres til Bohr og Honneth er gode, forenklede og til at forstå, dette skal fastholdes, da man ikke bliver overdækket af ligegyldige information, men får de vigtigste informationer med.
overvejelser og holdninger skal skinne kraftigere igennem - Hvad er tankerne bag?
derudover fungerer teksten okay :)
SvarSletDet er et vældig spændende emne I har skrevet om, og fedt at I kommer med jeres egne oplevelser af kultur projektugen. Men har I overvejet hvilken målgruppe I skriver til?🤔
Hvis det er jeres hensigt, at alle skulle kunne forstå jeres oplæg, forestiller vi os, at teorien/teoretikerne bliver vanskelig at forstå for udefrakommende, som ikke har kendskab til teorierne i forvejen. I skriver meget kort om teorierne, især mht. den solidariske sfære ifølge Axel Honneth.
I
Vi synes det er lidt utydeligt, hvem I taler om – er det jeres gruppe? eller hele holdet? Det kan godt virke lidt generaliserende i forhold til jeres udtalelser om ”hvordan vi har det” 😊 Har I gjort jer tanker om det åbne ‘vi’ I bruger gennem indlægget?
Men en super fin beskrivelse af, hvad der er sket gennem kulturprojektet, og hvad I synes I har fået ud af det.