mandag den 17. september 2018

37 - Observationsøvelse


Mødet mellem mennesker


Vi mødtes onsdag morgen nede på Baresso, og startede med en kop kaffe. Vores fokus var at observere mødet mellem mennesker, se på kropssproget, samt om folk mødtes i den solidariske sfære eller den private sfære. Det var tydeligt at se hvilken af de 2 sfære der var tale om. 
I vores gruppe observerede vi, hvad det var der skete når man mødte en telemarketing sælger samt deres bestræbelser på at skabe kontakt. Ifølge Honneth befinder vi os i den solidariske sfære. Grunden til dette er, at det er et fremmed menneske vi står overfor. 
Vi observerede rigtig mange forskellige menneskers møde, hvor to gadesælgere fangede vores opmærksomhed. Den mandlige sælger får kontakt med andre mennesker ved at være meget frembrusende i hans væremåde. Han bruger et modigt kropssprog, og vil gerne have at folk skal høre hvad han har at sige. Han anerkender ikke folk, og derigennem bryder han deres afgrænsethed. Modsætning til ham så vi den kvindelig sælger, som havde en dybere forståelse for folk afgrænsethed og derigennem anerkendte hun folks begrænsninger og deres ligeværd. 
Vi observerede ydermere en taktik som den kvindelige sælger gjorde brug af. Selvom hun bar tørklæde, havde hun sat det på en måde så det mere lignede hendes eget hår skjult under en kasket. 
Derudover var der også en chef til stede sammen med de to sælgere. Han guidede og hjalp til med at gøre deres arbejde bedre og mere professionelt. Hans overmægtige position som chef, kunne vise at der ikke var ligeværd mellem de to sælgere og ham. Her refererer vi til Schibbyes teori om anerkendelse. Hendes pointe er at der skal være ligeværd, før der kan være anerkendelse.  

Udover de 2 sælgere observerede vi mødet mellem 2 veninder. Under observationen blev det tydeligt, at vi her befandt os i den private sfære. Den ene sad og ventede, da vi kom ind på Baresso. Hendes kropssprog var meget lukket, da hun sad med sin telefon og først da veninden kommer ind i hendes synsfelt lyste hun op. Kropssproget blev tydeligere og mere levende, og smilet brød frem i forventning om det samvær der skulle til at tage sin begyndelse. Der var ingen tvivl om at mødet både var planlagt samt glædeligt. Ifølge Schibbye er det vi oplevede her, det tætteste vi kommer på at se totalt ligeværd. Det ses i den måde de interagerede med hinanden på. 
Det vi har fået ud af vores observationer, er et sjældent indblik i den måde vi mennesker mødes på, uanset om vi kender hinanden eller ej. Der er ingen tvivl om at der er stor forskel på om dette møde ligger i den ene eller anden sfære, samt den form for anerkendelse og ligeværd der ligger her i.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Uge 50 - Sanser I dette blogindlæg har vi valgt at skrive om sanser, da de har en afgørende rolle i barnets opvækst og trivsel liv. S...