Uge 39 - Kulturprojekt del 1

Vi skulle lave kulturprojektet i ugerne 38 - 39.

Vi var alle spændt og utålmodige, da vi ikke vidste hvad projektet gik ud på. Inden projektet startede så vi videoer og læste en del tekster, som var en introduktion. Dette var forvirrende og endte med at brede panik blandt de studerende.

Vi mødte op i gymnastiksalen, og var spændt på hvad Mads Sigurd og Anne havde og sige om selve kulturprojektet. Det var ikke et normal undervisningslokale, men en gymnastiksal et frit rum, hvor vi skulle være aktive og bruge os selv og hinanden. Nogle klatrede op ad væggen, andre legede med bolden, mens andre valgte at sidde i grupper og snakke om kulturprojektet. Der var en god stemning i rummet, og alle var friske og glade.

Lærerne havde planlagt forskellige aktiviteter, vi skulle blandt andet råbe en salme til en vvs bil samt lege forskellige lege. Vi var alle lidt indelukket, anspændte og syntes aktiviteterne var meget grænseoverskridende - dels fordi der var et andet hold tilstede, som vi ikke kendte, men samtidig også fordi det tog os lidt tid at bevæge os ud af vores komfortzone.

Lærerne var meget engageret og motiveret, og det smittede af på os. Vi endte ud med at være lige så engageret i at synge, skråle og lege med. Stemningen var god, og vi var trygge i det vi gjorde, og vi følte os som en del af et større fællesskab. Vi fik øjenkontakt, smil og nærvær fra både lærerne og andre studerende. Dette gav os mere selvtillid og selvværdsættelse, som er anerkendelse i den solidariske sfære ifølge Axel Honneth.

Vi arbejder både i store og små grupper, hvilket er med til at udvikle os, og gøre os mere omstillingsparat. I starten var der noget der hed Hold A og Hold B, men sidst på dagen blev vi et hold. Dette ilusteres ved arbejdede i et inkluderet fællesskab, hvor vi skabte orkesteret “ The Orchestra PS18AB”. Her refererer vi til Jenny Bohr, som siger at inklusion handler om, at alle børn er til stede, deltager aktivt, er anerkendt og accepterede samt sikres læring og udvikling gennem det, der foregår i fællesskabet (Bohr, 2103)

Vi er nu en uge inde i kulturprojektet.

Der er ingen tvivl om, at denne første uge i kulturprojektet har været med til at udvikle os. De kreative ideer fosser nærmest ud af os, og det er bestemt ikke kun de fysiske ideer, der kommer nemmere til os, men også spørgsmålet om, hvorfor vi nu engang gør som vi gør. Vi reflekterer langt mere end vi gjorde i starten, omkring vores egen udvikling.

Verden som vi kender den, vil aldrig blive den samme.   

 

38 - Inklusion

Inklusion/eksklusion

      

I den første del af videoen oplever vi eksklusion, hvor 2 personer står og spiller bold, en tredje person kommer og spørger om hun må være med men bliver afvist. Begrundelsen er, at der ikke er plads til flere i legen. Senere i videoen kommer en fjerde person ind, og han får lov til at være med. Eksklusion er tydelig i det en bliver afvist og en anden bliver inkluderet.

På billedet ses eksempler på hvilke sætninger der bliver brugt, når eksklusion sker.

I videoen har vi gjort brug af flere af disse eksempler, da vi er fordomsorienteret og direkte afstandstagende. Når den fjerde  person kommer med i legen, acceptere og anerkender vi personen. (alenkaer.dk/download/diverse)

I den anden halvdel af videoen sker inklusion, hvor de samme 2 personer står og spiller bold, og på sidelinjen står en pædagog og observerer. Den tredje person kommer hen, og spørger om hun må være med. Hun bliver igen afvist. Pædagogen afbryder legen og fortæller, at der sagtens kan være flere med i legen.  

Ifølge Bohr er argumentet for inklusion at “alle børn er til stede, deltager aktivt, er anerkendt og accepterede samt sikres læring og udvikling gennem det, der foregår i fællesskabet.” (Bohr, 2013) Det er tydeligt at se i videoen, at med pædagogens hjælp er inklusion muligt, og dermed handler det om at se muligheder frem for begrænsninger.  

Noget af det inklusion handler om er, at der skal være plads til alle, ikke kun nogle. Ifølge Alenkaer skelner han mellem kvalitativ og kvantitativ inklusion, hvor inklusion ifølge ham skal være kvalitativ fordi det er vigtigere at kvaliteten er i højsæde frem for kvantitet som handler om hvor mange der er inkluderet i fællesskabet. Ifølge Alenkaer er argumentet for inklusion “at der bør være mindre fokus på hvor eleverne opholder sig, alt 2 imens der bør være mere fokus på kvaliteten af det udbytte eleverne opnår, der hvor de er” (alenkaer.dk/download/inklusion).

37 - Observationsøvelse

Mødet mellem mennesker

Vi mødtes onsdag morgen nede på Baresso, og startede med en kop kaffe. Vores fokus var at observere mødet mellem mennesker, se på kropssproget, samt om folk mødtes i den solidariske sfære eller den private sfære. Det var tydeligt at se hvilken af de 2 sfære der var tale om. 

I vores gruppe observerede vi, hvad det var der skete når man mødte en telemarketing sælger samt deres bestræbelser på at skabe kontakt. Ifølge Honneth befinder vi os i den solidariske sfære. Grunden til dette er, at det er et fremmed menneske vi står overfor. 

Vi observerede rigtig mange forskellige menneskers møde, hvor to gadesælgere fangede vores opmærksomhed. Den mandlige sælger får kontakt med andre mennesker ved at være meget frembrusende i hans væremåde. Han bruger et modigt kropssprog, og vil gerne have at folk skal høre hvad han har at sige. Han anerkender ikke folk, og derigennem bryder han deres afgrænsethed. Modsætning til ham så vi den kvindelig sælger, som havde en dybere forståelse for folk afgrænsethed og derigennem anerkendte hun folks begrænsninger og deres ligeværd. 

Vi observerede ydermere en taktik som den kvindelige sælger gjorde brug af. Selvom hun bar tørklæde, havde hun sat det på en måde så det mere lignede hendes eget hår skjult under en kasket. 

Derudover var der også en chef til stede sammen med de to sælgere. Han guidede og hjalp til med at gøre deres arbejde bedre og mere professionelt. Hans overmægtige position som chef, kunne vise at der ikke var ligeværd mellem de to sælgere og ham. Her refererer vi til Schibbyes teori om anerkendelse. Hendes pointe er at der skal være ligeværd, før der kan være anerkendelse.  

Udover de 2 sælgere observerede vi mødet mellem 2 veninder. Under observationen blev det tydeligt, at vi her befandt os i den private sfære. Den ene sad og ventede, da vi kom ind på Baresso. Hendes kropssprog var meget lukket, da hun sad med sin telefon og først da veninden kommer ind i hendes synsfelt lyste hun op. Kropssproget blev tydeligere og mere levende, og smilet brød frem i forventning om det samvær der skulle til at tage sin begyndelse. Der var ingen tvivl om at mødet både var planlagt samt glædeligt. Ifølge Schibbye er det vi oplevede her, det tætteste vi kommer på at se totalt ligeværd. Det ses i den måde de interagerede med hinanden på. 

Det vi har fået ud af vores observationer, er et sjældent indblik i den måde vi mennesker mødes på, uanset om vi kender hinanden eller ej. Der er ingen tvivl om at der er stor forskel på om dette møde ligger i den ene eller anden sfære, samt den form for anerkendelse og ligeværd der ligger her i.  

Om os

Hvem er vi?

Vi er 5 medlemer i studiegruppe 1, og vi glæder os meget til at vise jer hvad vi får ud af undervisningen det næste halve år.

Casper Andersen
21 år
Bor i Nørresundby
Sammen med venner, Spiler computer og ser film i sin fritid

Dennis Sandal 
28 år
Bor i Aalborg
Ser film i sin fritid 

Asma Raghib
28 år
Bor i Aalborg
Løber i sin fritid 

Maria Olesen
36 år
Bor i Biersted
Bager, læser og hygger med familien 

Annemete Hansen
22 år gammel
Bor i Aalborg
Spiller håndbold, hygger med venner og familie 

Det vi har til fælles er at vi er rigtig glad for mad generelt.