Uge 50 - Sanser

I dette blogindlæg har vi valgt at skrive om sanser, da de har en afgørende rolle i barnets opvækst og trivsel liv. Sanserne er barnets kilde til at få viden om sig selv og verden. Sansecellerne fra de forskellige områder sender konstant impulser til hjernen, som sorterer og fortolker de mange input til et sammenhængende billede af virkeligheden. Det vil sige at barnet forstår verden gennem sanserne.

Alle sanser samarbejder med hinanden og er afgørende for, hvordan det enkelte barn bevæger og udvikler sig.

Vi har fem klassiske sanser:  syns-, lugte-, smags-, høre- og følesansen. Derudover har vi også balance- og kropssans, der fortæller os, hvor vi er i forhold til omgivelserne.

Følesansen (den taktile sans) er grundlæggende for hele den sansemotoriske udvikling. Det er igennem den, at barnet “mærker verden” og finder tryghed. Berøring virker beroligende og har betydning for barnets følelse af tryghed.

Balancesansen (vestibulære sans) sidder i det indre øres labyrint og består af tre små knogler – hammer, ambolt og stigbøjle. Den fortæller os, om vi sidder, går, har hovedet op eller nedad. Er balancesansen ikke i orden betyder det, at vi bliver svimle og kan få kvalme. Når børn bliver køresyge skyldes det ubalance mellem det de ser og de oplysninger, der kommer fra balancecentret til lillehjernen. Børn, der har væske i ørerne, kan opleve ubehag ved for kraftig stimulering af balancesansen.

Kropssansen/muskelssansen (kinæstetiske sans) fortæller via sanseceller om f.eks. en arm er bøjet eller strakt, kaldet kropsbevidsthed, sidder inde i muskler og led og fortæller hjernen, hvornår og hvordan muskler og led trækker sig sammen i forhold til hinanden. Muskelsansen udvikles, når barnet bevæger sin krop.

Smagssansen stimuleres gennem smagsløgene. Den første smag, barnet lærer at kende, er mælk, som er sødt. Senere når det lærer at spise mange forskellige ting, lærer det bittert, surt og salt osv. Ved at sidde med ved bordet sammen med familien, får barnet lyst til at smage nyt og derved udfordre sine smagsløg.

Lugtesansen er knyttet til sanseceller, der sidder i næsehulen og er forbundet med det limbiske system i hjernen, hvor også vores følelser og hukommelse sidder. Vi genkender forskellige dufte, som har tilknytning til vores barndom. Det kan være duften af mormors hjemmebagte boller eller duften af en bestemt blomst.

Høresansen er tæt knyttet til balancesansen. Det betyder, at kroppen giver sig til at danse, når den hører musik. Allerede i fostertilværelsen har barnet hørt mors stemme og andre lyde uden for maven. Disse lyde kan, efter fødslen, virke beroligende på barnet.

Synssansen er den af barnets sanser, der er svagest udviklet ved fødslen, men den udvikler sig meget hurtigt. Øjenkontakten er en måde barnet viser, om det vil i kontakt med et andet menneske eller ej og det er vigtigt i samspillet med andre. Når barnet rækker ud efter et stykke legetøj, er det øje-håndkoordination, der trænes. Samtidigt pirres barnets nysgerrighed, når der er noget spændende, det kan få øje på og gerne vil have fat i.

Ligesom man bliver dygtig af at øve sig i motoriske færdigheder, udvikler sansebearbejdningen sig også ved at sanserne gentagne gange bliver både brugt og stimuleret. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er bevidste om at give barnet mulighed for at øve sig og få de forskellige sanser i spil.

Arbejdet med de forskellige sanser kan f.eks. handle om:

·         At høre: oplevelser som at lytte, stilhed, rislen, tale, sang, musik og evne til at kunne koncentrere sig.

·         At bevæge sig: Oplevelsen at fortælle, motorik, motion og fysisk kontakt.

·         At smage: gode smagsoplevelser, god ernæring og fællesspisning.

·         At lugte: vække minder og opleve at forskellige ting, steder og planter lugter forskelligt: indbydende eller dårligt.

·         At se: orientering, inspiration, skønhed og stimulering gennem farver og mønstre.

·         At føle: taktilitet, kropsbevidsthed og forskellige rumligheder.

·         Balancesansen: Gå på line, bredt bræt, kantstene, streger på fliser. Balancebane – fx kravle op/ned af noget, gå fra ting til ting, trille.

Stimulering af disse sanser „vækker“ kroppen og øger dens parathed til at opleve verden. Det gælder om at iagttage barnets reaktioner, lytte til dets signaler og respektere, når det har fået nok og det trænger til ro. Vi voksne kan komme til at overstimulere, så barnet bliver uroligt, fordi det får for mange indtryk.

En overstimulering af sanserne, der hos den enkelte deltager sammenkædes med en oplevelse af ubehag, ville kunne have en effekt, der bevæger sig i den stik modsatte retning end det, vi har til hensigt. Kroppen husker på godt og ondt, og den arbejder for at skåne os for ubehag i fremtiden. Hvis en deltager fx ikke kan lide at få massage med en bold, kan det være, hun kan hjælpe med at give det til en anden.

De voksne som rollemodeller

Børn gør ofte som de voksne gør – ikke nødvendigvis som de siger.  Derfor skal vi voksne være opmærksomme på, at vi hele tiden er rollemodeller for børnene.

Nogle gange betyder det, at vi voksne må vise vejen. Vi må kravle, krybe, hoppe, danse, fjolle, trampe osv. sammen med barnet, så det kan se og opleve, hvordan kroppen kan bruges på mange forskellige måder.

De voksnes engagement og begejstring for at bruge kroppen smitter direkte af på børnene.  Men vi skal være opmærksomme på at vi ikke hjælper barnet for meget for barnet kan meget selv, hvis det får plads og tid til det, og det hjælper barnet til selv at lære nye bevægelser og få kontrol over sin krop.

Fx kan barnet selv hælde mælk op i glasset, gå ved siden af klapvognen, cykle på løbecykel eller tage sit tøj af og på. Derfor er det vigtigt at  pædagogen, tager udgangspunktet i NUZO-modellen ved at overveje, hvornår barnet faktisk næsten kan selv, så vi ikke hjælper for meget og hvornår skal vi hjælpe, så barnet kan med støtte.

Som afslutning til dette indlæg, vil vi sige at vi er dybt afhængige af vores sanser, for det er gennem dem, vi forholder os til den verden, vi lever i. Gode muligheder for leg, udfoldelse og samvær er med til at styrke sanserne og give børn overskud og forudsætningen for et godt sprog, en god koncentration, social adfærd og selvværd og samtidig øger det livsglæden og muligheden for godt samvær med andre børn.  

Reference

https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=386

http://www.modelprogram.dk/?id=466#p%C3%A6dagog