Uge 50 - Sanser

I dette blogindlæg har vi valgt at skrive om sanser, da de har en afgørende rolle i barnets opvækst og trivsel liv. Sanserne er barnets kilde til at få viden om sig selv og verden. Sansecellerne fra de forskellige områder sender konstant impulser til hjernen, som sorterer og fortolker de mange input til et sammenhængende billede af virkeligheden. Det vil sige at barnet forstår verden gennem sanserne.

Alle sanser samarbejder med hinanden og er afgørende for, hvordan det enkelte barn bevæger og udvikler sig.

Vi har fem klassiske sanser:  syns-, lugte-, smags-, høre- og følesansen. Derudover har vi også balance- og kropssans, der fortæller os, hvor vi er i forhold til omgivelserne.

Følesansen (den taktile sans) er grundlæggende for hele den sansemotoriske udvikling. Det er igennem den, at barnet “mærker verden” og finder tryghed. Berøring virker beroligende og har betydning for barnets følelse af tryghed.

Balancesansen (vestibulære sans) sidder i det indre øres labyrint og består af tre små knogler – hammer, ambolt og stigbøjle. Den fortæller os, om vi sidder, går, har hovedet op eller nedad. Er balancesansen ikke i orden betyder det, at vi bliver svimle og kan få kvalme. Når børn bliver køresyge skyldes det ubalance mellem det de ser og de oplysninger, der kommer fra balancecentret til lillehjernen. Børn, der har væske i ørerne, kan opleve ubehag ved for kraftig stimulering af balancesansen.

Kropssansen/muskelssansen (kinæstetiske sans) fortæller via sanseceller om f.eks. en arm er bøjet eller strakt, kaldet kropsbevidsthed, sidder inde i muskler og led og fortæller hjernen, hvornår og hvordan muskler og led trækker sig sammen i forhold til hinanden. Muskelsansen udvikles, når barnet bevæger sin krop.

Smagssansen stimuleres gennem smagsløgene. Den første smag, barnet lærer at kende, er mælk, som er sødt. Senere når det lærer at spise mange forskellige ting, lærer det bittert, surt og salt osv. Ved at sidde med ved bordet sammen med familien, får barnet lyst til at smage nyt og derved udfordre sine smagsløg.

Lugtesansen er knyttet til sanseceller, der sidder i næsehulen og er forbundet med det limbiske system i hjernen, hvor også vores følelser og hukommelse sidder. Vi genkender forskellige dufte, som har tilknytning til vores barndom. Det kan være duften af mormors hjemmebagte boller eller duften af en bestemt blomst.

Høresansen er tæt knyttet til balancesansen. Det betyder, at kroppen giver sig til at danse, når den hører musik. Allerede i fostertilværelsen har barnet hørt mors stemme og andre lyde uden for maven. Disse lyde kan, efter fødslen, virke beroligende på barnet.

Synssansen er den af barnets sanser, der er svagest udviklet ved fødslen, men den udvikler sig meget hurtigt. Øjenkontakten er en måde barnet viser, om det vil i kontakt med et andet menneske eller ej og det er vigtigt i samspillet med andre. Når barnet rækker ud efter et stykke legetøj, er det øje-håndkoordination, der trænes. Samtidigt pirres barnets nysgerrighed, når der er noget spændende, det kan få øje på og gerne vil have fat i.

Ligesom man bliver dygtig af at øve sig i motoriske færdigheder, udvikler sansebearbejdningen sig også ved at sanserne gentagne gange bliver både brugt og stimuleret. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er bevidste om at give barnet mulighed for at øve sig og få de forskellige sanser i spil.

Arbejdet med de forskellige sanser kan f.eks. handle om:

·         At høre: oplevelser som at lytte, stilhed, rislen, tale, sang, musik og evne til at kunne koncentrere sig.

·         At bevæge sig: Oplevelsen at fortælle, motorik, motion og fysisk kontakt.

·         At smage: gode smagsoplevelser, god ernæring og fællesspisning.

·         At lugte: vække minder og opleve at forskellige ting, steder og planter lugter forskelligt: indbydende eller dårligt.

·         At se: orientering, inspiration, skønhed og stimulering gennem farver og mønstre.

·         At føle: taktilitet, kropsbevidsthed og forskellige rumligheder.

·         Balancesansen: Gå på line, bredt bræt, kantstene, streger på fliser. Balancebane – fx kravle op/ned af noget, gå fra ting til ting, trille.

Stimulering af disse sanser „vækker“ kroppen og øger dens parathed til at opleve verden. Det gælder om at iagttage barnets reaktioner, lytte til dets signaler og respektere, når det har fået nok og det trænger til ro. Vi voksne kan komme til at overstimulere, så barnet bliver uroligt, fordi det får for mange indtryk.

En overstimulering af sanserne, der hos den enkelte deltager sammenkædes med en oplevelse af ubehag, ville kunne have en effekt, der bevæger sig i den stik modsatte retning end det, vi har til hensigt. Kroppen husker på godt og ondt, og den arbejder for at skåne os for ubehag i fremtiden. Hvis en deltager fx ikke kan lide at få massage med en bold, kan det være, hun kan hjælpe med at give det til en anden.

De voksne som rollemodeller

Børn gør ofte som de voksne gør – ikke nødvendigvis som de siger.  Derfor skal vi voksne være opmærksomme på, at vi hele tiden er rollemodeller for børnene.

Nogle gange betyder det, at vi voksne må vise vejen. Vi må kravle, krybe, hoppe, danse, fjolle, trampe osv. sammen med barnet, så det kan se og opleve, hvordan kroppen kan bruges på mange forskellige måder.

De voksnes engagement og begejstring for at bruge kroppen smitter direkte af på børnene.  Men vi skal være opmærksomme på at vi ikke hjælper barnet for meget for barnet kan meget selv, hvis det får plads og tid til det, og det hjælper barnet til selv at lære nye bevægelser og få kontrol over sin krop.

Fx kan barnet selv hælde mælk op i glasset, gå ved siden af klapvognen, cykle på løbecykel eller tage sit tøj af og på. Derfor er det vigtigt at  pædagogen, tager udgangspunktet i NUZO-modellen ved at overveje, hvornår barnet faktisk næsten kan selv, så vi ikke hjælper for meget og hvornår skal vi hjælpe, så barnet kan med støtte.

Som afslutning til dette indlæg, vil vi sige at vi er dybt afhængige af vores sanser, for det er gennem dem, vi forholder os til den verden, vi lever i. Gode muligheder for leg, udfoldelse og samvær er med til at styrke sanserne og give børn overskud og forudsætningen for et godt sprog, en god koncentration, social adfærd og selvværd og samtidig øger det livsglæden og muligheden for godt samvær med andre børn.  

Reference

https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=386

http://www.modelprogram.dk/?id=466#p%C3%A6dagog

Uge 49 - Musikalitet

I sidste uge startede vi på vores valgte valgfag og i dette blogindlæg vil vi tage fat i et af gruppemedlemmernes valgte fag som i dette tilfælde er musik.

Vi fik straks at vide at det hele ville ende ud i et projekt hvor vi skulle lave en julehistorie som skulle fremvises i en børnehave. Vi skal selv fremstille handling, lyd og eventuelt kostumer hvis man skal lave skuespil.

Opstart:

Første dag vi mødte ind startede vi med alle de praktiske oplysninger men ellers gik vi bare direkte i gang med modulet. Vi lavede sang øvelser til at skabe

I timerne har vi snakket om en masse forskellige ting inden for musik som rytme, puls og musikalitet. Disse ting skal hjælpe os til at blive bedre musisk. Den første dag skulle vi også bryde lidt grænser og blev derfor stillet til opgave at synge ved hovedindgangen og så var vi officielt startet på musik valgholdet.

En ny start: uge 1

Vi er blevet delt op i grupper af 4 med helt nye mennesker som vi så skal lave projektet med og vi øver os på både sang og guitarspil sammen i de dage der ingen undervisning er samtidigt med at lave projektet færdigt. Vi har det alle sammen sjovt og hjælper hinanden med at lave sange, melodier og skrive julehistorier mens vi lærer akkorder og får viden om puls som er det man skal bruge for at kunne spille sammen med andre fordi man skal være i takt allesammen.

Den videre effekt: uge 2

Det er nu uge 2 og vi er begyndt at blive bedre til at sammensætte instrumenter og spille guitar meget bedre. Vi har fået projektet godt op at køre samt fundet børnehave til at fremvise projektet. Vi fortsætter med at lære flere akkorder til guitar og øver os i at spille sange og øve til projektet.

Hvorfor har vi musik?

Ifølge Peter Vuust har musikken en social betydning da den finder de menneskelige følelser og dens rolle i menneskelig udvikling. Han mener også at musik ikke bare er musik men at den også er et biologisk fænomen da musik udløser dopamin i hjernen som er det stof der giver os følelsen af nydelse. Der bliver også sagt at musikken har en afgørende plads i vores udvikling da der ikke endnu er fundet en menneskelig kultur uden musik.

Musikken bliver brugt til at skabe fællesskaber og stærkere bindinger mellem personer hvilket er noget vi kan bruge i pædagogikken til at lave noget fælles og følelsesmæssigt for f.eks. børnene i en børnehave for at skabe noget socialt med børnene og man kan endda give dem en tromme og træne deres finmotorik samtidig. (Vuust, Peter)

Kilder:

http://www.petervuust.dk/?page_id=1122

Uge 48 - Didaktiske modeller

Blogindlæg uge 48 

Studiegruppen er i de næste uger, blevet splittet op på grund af vores valg af valgfag. Derfor har vi besluttet af dele bloggen ud imellem os, så vi kan få et indblik i alles hverdag i disse valgfagsdage. I denne uge er det mig Dennis der står for bloggen.  

  

Mit valgfag er visuel kommunikation, vi har i de første dage haft fokus på den didaktiske tanke omkring kreative aktiviteter for børn. Det er nogle af disse didaktiske modeller (nogle som vi ikke gennemgik i uge 41) jeg her vil forklare og uddybe, da de er en vigtig del af den pædagogiske virke i hverdag.  

  

Didaktik 

Didaktikken er i de pædagogiske øjnene planlægning af aktiviteter/undervisning, hvor der er fokus på at nå en række pædagogiske mål. Det vil altså sige at didaktikken handler om hvad aktiviteten indeholder rent undervisningsmæssigt (hvad børnene lærer). Det er i planlægningsperioden pædagogen stiller sig selv spørgsmålene hvem, hvad hvornår og hvordan? osv. Her er det, at de didaktiske modeller kommer ind i billedet som et hjælpemiddel til denne proces.  

  

Malcolm Ross: 

Malcolm Ross forstår leg som frivillig, kreativ og lystbetonet og han mener altid, at udvikling af kreativitet og skabende udtryk foregår i en legende proces. Modellens yderste cirkel, der omkranser den skabende proces, kalder Ross leg, eller "the potential space", der er et mulighedernes frirum 

  

Impuls:  

Er kernen i modellen og drivkraften for al skabende aktivitet. Impulsen aktiveres, når nye oplevelser og følelsesmæssige erfaringer ikke umiddelbart kan rummes i barnet. Impulsen aktiveres af både indre og ydre følelsesmæssige forstyrrelser og kan have sin oprindelse i natur, kultur, hverdagsliv eller fiktion, ubevidste eller iscenesatte, individuelle eller kollektive begivenheder. 

Sansning: Skærpelse af sanser 

I skabende arbejde er sanserne grundlæggende, idet der er en direkte sammenhæng mellem sansning og opmærksomhed på tanker og følelsesmæssige indtryk i hverdagen. barnet har brug for at udforske sine sanseindtryk og stole på sine sanser da dette er grundlag for tryghed og selvværd. 

Media: Udvikling af mediekendskab 

Det er vigtigt at stifte bekendtskab med forskellige medier, forstået som forskellige udtryksformer, f.eks. Dans, musik eller tegning. Ved at man giver barnet mulighed for at iagttage, undersøge samt selv eksperimentere med varierede medier og at opleve sine udtryksmuligheder, udvikles grundlaget for at være kreativt skabende.  

Håndværk: Udvikling af håndværk og materialekendskab 

Barnet har brug for at lære at håndtere forskellige materialer og teknikker. Her kræves der håndværksmæssig kunnen og indblik i redskaber og teknikker. Derfor kræver det en voksen, der kan vise hvordan man bruger redskaber, materialer og teknik, med fokus på processen. 

Fantasi: Udvikling af fantasi 

Fantasi er evnen til at få ideer og danne sig forestillinger. Forestillingsevnen er i gang, når man bearbejder sine oplevelser ved hjælp af indre billeder, og de bliver redskaber som er med til at forstå og skabe løsninger. Fantasien kan åbne for ukendte områder og bringe nyt stof til logisk erkendelse. 

Malcolm Ross’ model er et hjælpemiddel som vi pædagoger kan bruge i situationer hvor vores planlægning mangler svar på spørgsmålet “Hvorfor?” vi sætter en kreativ aktivitet i gang samt “hvad?” vi kan forvente børnene får ud af disse aktiviteter. Står man i stedet med spørgsmålet “hvordan?” en aktivitet skal skrues sammen med henblik på at have den didaktiske tilgang. Har to norske forskere og undervisere i didaktik (hiim og hippe 1997) udviklet den didaktiske relationsmodel, som kan hjælpe en på vej mod en bedre forståelse for, hvad man skal tænke over i planlægning af en didaktisk aktivitet. 

Den didaktiske relationsmodel:  

Indeholder 6 områder som alle på en eller anden måde skal hænge sammen, når man planlægger en didaktiske aktivitet.  

  

Børnenes læringsforudsætninger  

I enhver aktivitet skal man tage udgangspunkt i, hvad børnene kan, hvilke relationer de har, samt hvor stor spredningen er i deres udvikling. Samt om man vil arbejde med homogene grupper (på samme udviklingsniveau), eller vil man have børn med, der er forskellige på et eller flere områder? dette afhænger af aktivitetens mål.  

Aktiviteters mål 

I forbindelse med planlægning af aktiviteten er det vigtigt at gøre sig bevidst om målet for aktiviteten, dette kan være i det kropslige, det kognitive, det psykiske eller det sociale oplevelses- og udviklingsområde. Man kan ikke skille udviklingsområderne fra hinanden, men man kan udvælge et fokusområde for aktiviteten.. 

Læreprocessen 

Hvordan skal børnene lære noget i denne aktiviteten, er også noget man skal forholde sig til, skal de sanse, spejle, imiterer, fantasere osv. samt være bevidst om hvordan man kan holde børnenes interesse og hvordan man kan motivere lige netop denne børnegruppe. 

Rammefaktorer 

Hvilke rum er tilgængelige, og hvor skal eller kan aktiviteten foregå? Inde - ude - i skoven - ved stranden - på engen - i byen - på legepladsen - i stuen - i gangen - på trappen - i tumlerummet - i idrætsrummet eller et helt andet sted? 

Hvilke materialer har man til rådighed? Og hvad vil man bruge? 

Hvor meget tid vil og kan man bruge på aktiviteten? 

Dette er spørgsmål som er nødt til at stille sig selv, når man tænker på rammen omkring ens aktivitet.  

Indhold 

Aktivitetens indhold skal man udvælge, udvikle og tilpasse efter børnenes forudsætninger/udviklingsniveau, de udvalgte læringsmål samt de rammer, man har til rådighed. Derudover er der flere forhold, der kan justeres i selve aktiviteten, både i de forberedende overvejelser og undervejs i aktiviteten. 

Vurdering 

Ser man tegn på, at målet blev opfyldt, og om man arbejdede i den ønskede retning?       Har man gjort observationer, der har givet en nye indtryk af børnenes ressourcer? Er der noget, man vil justere på til næste gang, så alle børn kan deltage og få et udbytte af det?  

Dette skal man tænke på efter aktiviteten er afsluttet, så man kan vurdere om ens aktivitet er gået godt eller dårligt og om man vil gentage eller ikke gentage aktiviteten en anden gang. 

Der findes mange flere forskellige didaktiske modeller, som alle kan hjælper pædagogen i forskellige retninger, med sine didaktiske planlægning og arbejdet med børn/borgere. jeg har valgt disse to da de hjælper os på et helt basalt niveau i vores virke i fremtiden, hvis vi skulle blive i tvivl om hvordan, hvad og hvorfor vi gør de ting vi gør og for vi sætter de ting i gang som vi gør.  

  

Ross, Hans Reitzels Forlag 2018, https://paedagogik.systime.dk/index.php?id=350  

hiim og hippe, Hans Reitzels Forlag 2018,  https://paedagogikidagtilbud.systime.dk/index.php?id=390